01. maj 2025

Vi udgiver vores første ESG-rapport

ESG rapport 2024

Siden 2006 har vi arbejdet målrettet med at levere transportløsninger, der kombinerer kvalitet, effektivitet og ansvarlighed. Nu tager vi endnu et vigtigt skridt i vores udvikling – og vi er stolte af at kunne præsentere vores allerførste ESG-rapport.

Rapporten samler vores arbejde med miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsdrift og giver et samlet indblik i, hvordan vi som transportvirksomhed arbejder struktureret med bæredygtighed og dokumentation. For os handler ESG ikke om ord – men om konkrete handlinger i hverdagen.

Inden for miljøområdet kører vi udelukkende med miljørigtige Euro 6-lastbiler, arbejder løbende med at reducere CO2-udledning og brændstofforbrug samt uddanner vores vognmænd i brændstofeffektiv og ansvarlig kørsel. Alle ruter overvåges via GPS, så vi kan optimere kørslen, mindske tomgang og sikre den mest effektive transport – både økonomisk og miljømæssigt.

Men ansvarlighed handler ikke kun om klima og grøn omstilling. Det handler også om mennesker og ordentlige arbejdsforhold. Vi samarbejder tæt med kommuner og skaber jobmuligheder for personer, der har brug for stabile rammer på arbejdsmarkedet – herunder flexjobbere og flygtninge. Vi tror på, at en mangfoldig arbejdsplads skaber både trivsel og styrke.

ESG-rapporten beskriver de initiativer, vi allerede har implementeret, samt de mål og målsætninger, vi har sat for fremtiden. Det gælder både reduktion af miljøpåvirkning, fortsat fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø samt ansvarlig ledelse og governance.

Med rapporten ønsker vi at være transparente omkring vores indsats og vise, hvordan vi arbejder med bæredygtig transport i praksis. Samtidig markerer den et vigtigt skridt i vores fortsatte udvikling som ansvarlig transportpartner for både kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfund.

Læs rapporten her og få indblik i vores arbejde med miljø, ansvar og fremtidens transport.



1. maj 2025