En tillidssag at vælge den rette vognmand
Transport med walking floor
Skal du have kørt løsgods, der kræver bevægeligt gulv ved af- og pålæsning?
Vi råder over mere end 25 lastbiler i vores walking floor-afdeling, og med dem kan du få fragtet bl.a.
- A2- og A4-træ
- Brændbart affald
- Farligt affald
- Pap og papir
- Plastik
- Isolering
- Korn og foderstoffer
- Biomasse
- Dæk
- Pallegods
Volumentransport af løsgods
Ved volumentransport har vi fokus på maksimal lastekapacitet og en lav egenvægt. Dit gods bliver læsset om bord på vores lastbiler ved brug af kraner og gravemaskiner.
Når du vælger os, vælger du transportkørsel efter Euro 6-norm, hvis mål er at begrænse udledning for en mere miljøvenlig kørsel. Vores biler er 6-7-akslet, og alle vores chauffører tager desuden køretekniske og dieselbesparende kurser for at sikre den bedst mulige dieseløkonomi og mindst mulig miljømæssige belastning.

Transport til alle formål
Vi har bl.a.:
- 18- og 21-pallers forvogne
- Sættevogne
- Gardinbiler med og uden lift
- Åbne biler til bredt og langt gods
Kort sagt, vi løser alle typer opgaver.
Vi har mellem 30 og 40 biler, der er ude at køre for forskellige kunder.

Spedition af vejtransport
Vil du have en totalløsning, hvor vi står for at arrangere alt, der har med booking, vejtransport, levering m.m. at gøre, så har vi også stor erfaring i spedition.
Du kan trygt overlade din fragt til os.

Transport i hele Danmark, nordtyskland og sydsverige
Med os som samarbejdspartner får du en fleksibel og hurtigt-rykkende transport, hvor professionalisme, service og høj kvalitet bliver vægtet højt. Vi er i konstant udvikling, og vi søger altid nye og spændende udfordringer.
Skal du have fragtet gods rundt i Danmark, Tyskland eller Sverige – eller måske et helt fjerde sted – så kontakt os endelig for en uforpligtende snak. Vores telefon er altid åben.

Sikker transport
Som erhvervskunde har du brug for en vognmand, du altid kan regne med. En samarbejdspartner, der sikrer, at godset altid bliver leveret til den aftalte tid, hos kunden, så den daglige drift forløber gnidningsfrit. Hos Anette Kjær og Sønner behandler vi dit gods, som var det vores eget.
Alle vores vogne er desuden GPS-overvåget, så vi altid ved, hvor på vejen de befinder sig – og hvor tæt på din levering er.
En vognmand fra Grenaa, du kan regne med
Det er en tillidssag for dig som kunde at vælge den rette vognmand. Den tillid tager vi alvorligt. Hos Anette Kjær og Sønner er vi stolte af vores kvalitetssikrede, skræddersyede transportløsninger.
Vi ved, at vores kunder er dybt afhængige af, at vi passer vores arbejde ordenligt. Det er vigtigt, at vi altid overholder de indgåede aftaler og leverer som aftalt. Det store ansvar løfter vi med stolthed. Valget af vores vognmandsservice er et kvalitetsvalg – det bekræfter vi vores kunder i hver eneste dag.
Det kræver, at alle vores ansatte virkelig leverer hver eneste dag. Den gode service kræver stolte og tilfredse ansatte. Det er en team-indsats, som vi i høj grad er os selv bevidste om. Hos Anette Kjær & Sønner løfter vi i flok, så vores kunder kan føle sig trygge og tilfredse med os som vognmand.

Vi har arbejdet sammen med Kjær & Sønner i 5-6 år, og især de seneste par år er det virkelig gået stærkt. Vi har haft mere at lave, og mængderne vi sender af sted, er vokset – men de har fulgt med hele vejen.
Det vigtigste for mig er, at der er en god og ærlig dialog, og det har vi. De er altid til at få fat i, og hvis der sker noget uventet, så siger de til med det samme. Så kan jeg også nå at give besked videre. Vi er begge forretningsfolk, og det hele fungerer kun, hvis vi har en ordentlig dialog.
De holder altid, hvad vi har aftalt – både på pris og tid. Jeg har aldrig oplevet, at de har ændret noget eller sagt nej. Har jeg noget, der skal flyttes fra den ene ende af landet til den anden, så klarer de det. Om det er nord, syd, øst eller vest – så gør de det!
Skal jeg være helt ærlig: Der er ingen, der når dem til sokkerne i Walking Floor-afdelingen. Det er min mening.
– Ole Toft, Produktionsdirektør, Bakkegaard Recycling

Vi har arbejdet sammen med Anette Kjær & Sønner i ca. 2 år, og de kører for os over hele landet. Jeg har personligt kendt til dem igennem længere tid, og når man først har mødt dygtige og pålidelige vognmænd, så holder man ved!
Det, der kendetegner Anette Kjær & Sønner, er deres imødekommenhed, troværdighed, høje kompetence og vilje til at hjælpe. Hvis vi står i en akut situation og mangler en bil, så gør de alt, for at finde en løsning og det er virkelig prisværdigt.
Til gengæld anbefaler vi andre at bruge Anette Kjær & Sønner, hvis de lige står og mangler en vognmand. Det er godt teamwork.
Anette Kjær & Sønner kan vi altid regne med. De kommer til tiden, priserne er skarpe og kommunikationen er tydelig – så vi undgår fejl og misforståelser.
– Lone Wittrup, Chief Account Officer, DKK Plastics

Jeg har arbejdet sammen med Anette Kjær & Sønner siden 2018, og det har været et samarbejde præget af fleksibilitet, gennemsigtighed og gensidig respekt. De er enormt serviceminded og nemme at få fat på, og deres priser er meget konkurrencedygtige. Vi har en tæt og direkte dialog, og jeg kan altid regne med, at de vender hurtigt tilbage.
De kender både mig og vores kunder rigtig godt. Ofte løser de et uforudset problem, før det overhovedet når at blive et problem – fordi kommunikationen mellem os er så stærk. De tager f.eks. selv kontakt til vores kunder, hvis der opstår noget, og det gør det hele meget nemmere for mig.
Samarbejdet bygger på en ægte forståelse for hinandens forretninger. Vi er her for at hjælpe hinanden, og det mærkes tydeligt. Selvom de ikke kører for os hver uge, kan jeg altid stole på, at de står klar, når vi har brug for dem. Deres fleksibilitet og loyalitet betyder meget for mig.
Kort sagt: De har styr på deres ting – og det gør det nemt for mig at have styr på mine.
– Lissi Andersen, Logistik & lagre, Lantmännen Agro